Reglerne for hestevæddeløb

By:

Kunne du tænke dig at vide mere om hestevæddeløbsregler? Eller har du aldrig prøvet at spille hestevæddeløb og vil vide, hvad spillet går ud på? Læs mere på hyggespil-online.

Som udgangspunkt gælder det i både trav- og galopløb for rytteren eller kusken om at komme først i mål. En dommerkomite eller en voldgift sikrer, at der ikke er skadede heste, snyd med vægt ell. lign. i løbet.

Inden et galopløb eller et travløb kan begynde, skal rytteren eller kusken præsentere hestene for voldgiften. 

Rytteren og sadlens vægt er afgørende ved galopløb

Ved travløb sidder kusken i en vogn spændt bagefter hesten, en såkaldt sulky. I galopløb sidder rytteren derimod på hestens ryg, og rytterens vægt kommer derfor til at have stor betydning for, hvor hurtigt hesten kan løbe.

Der findes to forskellige former for løb indenfor galopløb, der skal sikre, at rytternes vægt bliver fordelt ligeligt på tværs af feltet, nemlig aldersvægtløb og handicapløb.

Omstart af et hestevæddeløb

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at starte løbet forfra. Det sker oftest i travløb. Omstart kan for eksempel finde sted, hvis en ekvipage (hest og kusk) har presset en anden, så de ikke kunne få en ordentlig start. Det er meget sjældent, at der er nødt til at være omstart ved et galopløb. Hestene og rytterne kommer ind i startbåse, hvor de skal vente på, at løbet starter. 

Voldgiften kan diskvalificere en hest

Voldgiften eller dommerkomiteen har i både travløb og galopløb mulighed for at diskvalificere en hest. Det kan for eksempel være, hvis der er en hest, der har presset en anden under løbet, så denne ikke fik en retfærdig chance.

I travløb er det vigtigt, at hesten bliver ved med at løbe trav under hele løbet. Nogle heste kan finde på at slå over i galop, og hvis en hest har gjort det mere end to gange, kan den blive diskvalificeret.

 

 

Posted in: blog om spil